WeBike Cup & Godt Nytår

WeBike Cup & Godt Nytår

I perioden mellem jul og nytår, var det planen, at jeg skulle nå at køre en hel del kilometer. Det blev det desværre ikke til, med 4 eksaminer der lurer i starten af januar, skal jeg vist bare være tilfreds med det jeg nåede, som var i omegnen af et par timer om dagen. :)

Selvom jeg ikke nåede den mængde jeg havde håbet, er det positive dog, at jeg efterhånden er kommet ind i en rigtig god rutine med at komme ud på cyklen næsten hver dag.

Det var et lille tip, jeg læste på Klaus Nielsens blog, og det giver rigtig god mening for mig i hvert fald. Så i det nye år gælder det bare om at skrue lidt op for timerne. :)

Søndag var der Webikecup i Ibjerg, og da det er en del uger siden sidste løb, glædede jeg mig til at køre det. Programmet for tiden har ikke ligefrem stået på intensitet, derfor vidste jeg, at det kom til at føltes rigtig hårdt. Den del passede i hvert fald 100%. 😀

Starten gik og hurtigt fik Kim P et hul efter et længere sand/grus stykke. Herfra gik jagten ind, jeg gjorde hvad jeg kunne hele løbet igennem for at hente ham, og det var egentlig en dejlig følelse at sidde og lide på mellemhånd. Men Kim sejlede bare længere og længere væk. Det var umiddelbart et lidt ensomt løb, i kraft af at jeg lå alene resten af tiden. Men da ruten var sjov og kompakt, tænkte man ikke meget over tiden der gik.

Det blev til en 2. plads på en rigtig sjov dag, i kraft af at sporet var noget mere tørt end forventet og vejret viste sig fra sin absolut milde side med 7-8 grader. Derudover var der et rigtig stort fremmøde til afdelingen, hvilket altid gør det sjovere at deltage.

Jeg har klippet lidt sammen fra løbet.

Den unge raket Simon Andreassen var også med, men en relativt højt gearet crosscykel, gjorde det vanskeligt for Simon at holde et godt flow på ruten. Både Kim og Simon skal køre DM i cross søndag den 13/1 i Vejen, og er sikker på at vi kan forvente gode resultater fra dem begge. :)

 

Godt nytår derude, vi ses i 13

 

/Martin