Ups and downs

Ups and downs

Henover vinteren har den generelle form, fokus og intensitet været det, jeg vil kalde stabil. Planen for de sidste par måneder var at rode lidt rundt i gryden og presse niveauet lidt på netop de tre førnævnte områder. Det har givet dage, hvor det både går op og ned. De dage hvor det har gået op, har jeg savnet det ekstra gear i kroppen. Det ekstra gear kom heldigvis i lørdags i Vissenbjerg, hvor der blev kørt løb med masser af bakker og saftige nedkørsler.
En rigtig fed mountainbikerute som byder på lidt af det hele, stor ros til CM Højfyn som stod for arrangementet. Nå tilbage til løbet! 😀 Jeg fik et hul efter kort tid, og holdt egentlig gassen på hele vejen hjem. Det føles naturligvis rigtig hårdt, særligt de to første omgange, men benene drejede jo stadig rundt, og jeg havde samtidigt overskud til det tekniske. Så følelsen af at føle sig godt kørende kom stille og roligt, jo længere ind i løbet jeg kom. Det var en rigtig god fornemmelse og giver uden tvivl optimisme op til næste løb om 14 dage i Silkeborg.

For 2 uger siden tog jeg til Sydtyskland for at køre Bundesligaen, den primære årsag var dog at booste træningen og samtidigt få testet løbsintensiteten. Træningen i ugen op til var rigtig rigtig fed, en særdeles god blanding af teknik og gode stigninger. Løbsruten var fyldt med lækre burms, gaps og drops. Klart den fedeste XCO rute jeg har prøvet til dato. På løbsdagen var jeg dog ikke helt så skarp, som jeg havde håbet.Teknikken og ruten havde jeg rigtig godt styr på, men mistede pusten relativt hurtigt, og fik efterfølgende ondt i lænden desværre, og jeg blev pillet ud efter 4. omgang ud af 6. Det kan helt klart gøres bedre!

Motivationen var derfor ret høj, da jeg kom hjem til de hjemlige spor igen. Hurtigt kom jeg ind i den vanlige rutine og et par ugers solid træning efterfølgende gjorde, at jeg følte mig stærk til løbet i Vissenbjerg. Det gav nogle gode point på selvtillidskontoen, og nu er der ikke andet tilbage end at holde den solide træning de næste par uger op til 1. afdeling af Sramligaen.

På søndag drages der mod Silkeborg, hvor det er tid til rutetjek. Det lader til at være samme rute som sidste år, og jeg glæder mig til at komme derop og få testet tempo og teknik af.

/Martin

Her er lidt video fra vores tur sydpå! 😀

DMK – Webike Bundesliga trip GoPro Hero 3 – Freiburg from Lucas Mikkelsen on Vimeo.