Støvede spor i Varde

Støvede spor i Varde

De sidste par uger har været rigtig gode. Der har været kvalitet i træningen hver eneste dag. De giver nogle visse forhåbninger, når man stiller sig på stregen til løb, uanset om det er licens- eller vinterløb. Denne dag var ikke anderledes!

Grundet en masse faktorer som eksaminer, manglet motivation og lidt sygdom, så er jeg ikke der, hvor jeg ønsker at være lige pt. Det kan være lidt svært at indstille sig på nogen gange. Men hvis jeg ser det fra den lyse side af, så er der ingen der ved, om det evt gavner en i den sidste ende. Derfor må jeg bevare optimismen, og tro på, at det nok skal gå godt og stadig føles sjovt undervejs. 😀

Løbet i Varde var fedt som altid derovre, sporene var knastørre. Ja! Jeg sagde knastørre, billederne er bevis for de støvede forhold, vi rullede rundt i, det kunne simpelthen ikke være bedre. De havde udover den sædvanlige rute, lagt nye stykker ind. Hvilket var, for at sige det mildt, temmelig ujævne. Det gjorde ikke opgaven lettere på min vinter hardtail med fastgaffel. Selvom benene føltes ret gode, var det primært ryggen, fingrene og armene, som var laveste fælles-nævner i dag, og det gjorde det nærmest umuligt, at holde nogen form for flow, på den ellers sjove og krævende rute. Det efterlader mig et sted, hvor jeg ikke er helt tilfreds, men jeg må tage de fornuftige ben som et tegn på, at tingene trods alt går i den rigtige retning.

I dag er nok den dag, jeg har savnet affjedring allermest, i den tid jeg har kørt på min hardtail. Heldigvis er teamcyklerne snart på vej, og det skulle gerne gøre det en hel del sjovere at køre på cykel. Jeg er i hvert fald spændt på 100 mm vandring i begge ender, så kan de knoldede spor bare komme an. 😀

Thomas Bundgaard fra teamet er i skrivende stund i Spanien og køre etapeløb – følg ham og de andre danske resultaterne her

/Martin