Sejr i Dustcuppen

Sejr i Dustcuppen

Morten og jeg var taget nordpå for at køre 5. afdeling af Dustcuppen d. 30 juni 2012. Det var en relativ flad rute med lækkert flow og en del rødder, som gjorde det til en rigtig sjov oplevelse.

Vi kom fire af sted i front, Morten, Jonas, Jens Gorm og jeg. Gennem hele løbet lå vi mere eller mindre samlet. Jeg sørgede dog for at komme først ind på et vigtigt stykke singletrack til sidst, og holdt derfra godt med gas på, primært for at dem bagved ikke kunne overhale på det snævre spor. De sidst par hundrede meter var grus med spurt, og jeg fik skabt et fornuftigt hul ret hurtigt, men Jonas kom tættere og tættere på, dog nåede jeg lige sidste sving før ham, hvor mål lå stort set lige efter.

Morten kom efterfølgende ind et par sekunder efter Jonas, så det var uden tvivl et tæt og spændende opgør. Det var fedt med endnu en sejr i cuppen, og føler mig generelt bedre og bedre kørende for tiden.

Både Morten og jeg deltager i løbet i Næstved på søndag, som bliver endnu en formtester op til DM om et par uger.

/Martin