DM i Marathon 2012

DM i Marathon 2012

Uden mad og drikke dur helten ikke!

Weekendens DM i marathon var udnævnt til at blive et hårdt ræs. Ugen op til DM stod på tunge ben, virkelig tunge ben. Blev lidt bekymret, da vi nærmede os weekenden. Men om lørdagen til rutetjek, var de langt mere medgørlige end de havde været tidligere på ugen. Så optimismen steg relativt hurtigt igen. :)

Jeg fik ikke den bedste start på startloopet, men det var som sagt et langt og hårdt ræs, så der var tid nok. De næste par runder gik noget bedre, fandt et rigtig godt tempo, hvor jeg ikke var på grænsen, men bare havde det rigtig godt. Fulgtes med Nissen det meste af tiden, som også ses på nedenstående video.

Men en mindre fornuftig væskestrategi koblet med et noget længere startloop tidsmæssigt end jeg havde regnet med, gjorde at jeg blev mere og mere tørstig, og under halvvejs på 3. omgang havde jeg ikke mere væske, og kunne på det tidspunkt suge væske fra en træstub, så tørstig var jeg.

BUM!

Så kom hammeren ret hårdt, jeg døde fuldstændig. :( Med flimmer for øjnene og konstant svimmelhed, kunne jeg kun lige komme ind efter 3. omgang. Virkelig bittert i kraft af at jeg faktisk havde virkelig gode ben og generelt godt flow i cyklen, uden at jeg sad på grænsen. Den gode følelse må jeg bare tage med mig til næste marathon løb, som foregår i Frankrig.

Derudover synes jeg faktisk ruten var virkelig fed og rigtig hård. Det er lige som det skal være til et marathon. Det hele bliver selvfølgelig også lidt sjovere, når man sidder på den letteste 29er raket med affjedring for og bag. 😀

Jeg har klippet lidt sammen fra de sidste par uger, herunder lidt fra turen til Bundesligaen og ellers lidt af DM løbet. Se videoklippet samt flere under video.

Ses på sporet =)

/Martin