På togtur i Viborg

På togtur i Viborg

Viborg var vært for sæsonens første Ligaløb i 2015. Jeg kan derfor starte med den rosende del, for det var godt nok et fuldstændigt gennemført arrangement. Der var tydeligvis styr på alle aspekter, og en stor ros går til alle de involverede parter, lige fra løbsledelsen, kommissærerne, tidstagningen og arrangørerne til alle de frivillige samt tilskuerne som var med til at gøre starten på Liga-sæsonen til en særdeles god oplevelse. Med gode rammer er det altid lettere at præstere.

Weekenden startede om lørdagen til rutetjek, hvor jeg fik kørt nogle gode runder med Giant-drengene. Jeg kunne stille og roligt mærke, hvordan spændingen steg igennem lørdagen og søndagen, og da det endelig blev tid til start, var jeg klar til at tænde op i alle turbiner.

Foto: M. Kunzendorf

Som starten gik op ad den noget ujævne græsmark, fik jeg ikke helt klemt mig med i top12, men lige inden singletracket startede, sad jeg lige deromkring. I modsætning til Vejle, hvor jeg brændte alt krudtet af i starten og døde, fandt jeg heldigvis det helt rette tempo fra start af denne gang. Pacman-taktikken var i effekt, og jeg kom stille og roligt fremad. Efter et par omgange sidder jeg med de stærke teammates Anders og Niels og vi kører et solidt Webike-tog derfra.

Foto: M. Bech

På andensidste omgang har jeg dog lidt ekstra energi, og beslutter mig for at sætte pres på. På sidste omgang sidder Niels og jeg tilbage i en battle om 4.-pladsen, og der er selvfølgelig ingen, der vil give sig uden kamp. Vi kører og rykker på hinanden op til flere gange, og jeg får endda min maxpuls i hele løbet på den sidste omgang, som også var den hurtigste i øvrigt. Men Niels når LIGE akkurat at klemme cyklen forbi i sidste sving inden dropnedkørslen. Derfra er det svært at gøre nogen forskel, og jeg kører tilfreds i mål som nr 5.

Med fare for at starte en global diskussion kommer her lidt tal! 😀 Til løbet i Vejle ugen før var tallene ikke særlig skarpe med 286w/347w (Avg/NP) på 1.33 – Hvilket havde gjort mig en anelse nervøs op til denne weekend. Følelsen var dog helt rigtig på dagen alligevel og tallene for Viborg blev 304w/373w (Avg/NP). Dette gav en intensitetsfaktor på 0.963, hvilket er meget tilfredsstillende i et løb på 1.45 time, og samtidigt falder det rigtig godt i tråd med de tests, jeg har foretaget tidligere på året.

Motivationen har fået et hak opad, som vi går ind i næste periode med flere gode løb. Fokus bliver helt klart næste Ligaløb i Kolding, indtil da benhård træning!

/Martin

 

Klar parat start!!!

Klar parat start!!!

Bloggens sidste indlæg var om det sidste SRAMLiga løb i 2014, meget passende kan jeg lægge ud med det første SRAMLiga løb i 2015. Jeg så gerne, at der havde været langt flere indlæg hen over vinteren, men tiden har bare ikke været til det.
Et af de mere interessante indslag hen over vinteren har været udvidelsen af udstyrsfronten med en Quarq XX1 wattmåler. Jeg indrømmer gerne, at det til dels er lidt af en lire-effekt. Men hvis man bruger dataene efter hensigten, er der nogle interessante betragtninger at iagttage. Lige for tiden er jeg i gang med nogle felt-tests, hvor jeg sammenligner Stumpjumperen og Epic´en på forskellige type ruter i forbindelse tid, watt og kørselsøkonomi. Mere om det når jeg har nok data til en helt uvidenskabelig beretning.

Som et lille sidespring synes jeg personligt, at watt-tal og tal generelt er vanvittigt fascinerende. Derfor ærgrer det mig en smule med den tabu, som foreligger omkring offentliggørelsen af watt-værdier generelt. Jeg vil langt hellere have, at folk er så åbne som muligt omkring deres værdier. Ikke fordi det giver mig en fordel, fordi det gør det absolut ikke, men derimod fordi det er interessant! Mountainbike er jo heldigvis langt mere end bare tal og absolutte værdier, hvilket netop også er det, som gør sporten så interessant og til tider uforudsigelig.

Nå, videre til weekendens fokus! Sidste år til løbet i Viborg havde jeg en hård dag på kontoret, og bare det at gennemføre var lidt af en sejr. Grundene hertil vil jeg ikke kede nogen med, men i år satser jeg på at gøre en bedre figur, og i det mindste have det lidt sjovere end sidst. 😀

Den officielle sæsonstart startede jo egentlig i Vejle sidste weekend. Debutten var også helt fin, med en hæsblæsende start hvor jeg fik kørt lidt over evne på første omgang. Men det var vildt sjovt så længe det varede, desværre gik luften lidt af ballonen efterfølgende, og jeg var lidt for lang tid om at finde mit tempo igen. Det er heldigvis en lektie lært til på søndag – måske…

I år har vi været så heldige at have både en hardtail og en fully tilrådighed. Det er fantastisk med den support fra alle vores sponsorer, som betyder, at hele udstyrsfronten er i absolut verdensklasse, om end det er service, cykler, tøj eller energi.

Med spænding i maven er der dog kun én ting, man kan være sikker på, og det er at niveauet i feltet på søndag bliver tårnhøjt, og man må skulle forvente at arbejde benhårdt for hvér en millimeter! Det i sig selv er jo også vildt sjovt 😀

Vi ses i Viborg

/Martin