VM i Marathon 2012

VM i Marathon 2012

Hvis nogen skulle være i tvivl, så var det ret mudret i Ornans til VM i marathon. Ruten var teknisk svær under tørre forhold. Og selvom dagene op til havde været nogenlunde tørre, var sporet stadig fedtet og ret udfordrende.

Dagen op til havde Erik og jeg besluttet at få kørt en stor del af ruten, for at kende sporet bedst muligt. Så måtte en smule af friskheden evt mangle, vi vurderede at det var vigtigere at få styr på de svære sektioner særligt sten nedkørslerne. Set i bagspejlet synes jeg dette var en rigtig god disponering.

Natten op til søndag regnede det en hel del, og da uret ringede kl. 5.50, var det mørkt og regnede selvfølgelig stadig. Jeg følte generelt, at danskerne var ret godt forberedte, så det ændrede ikke på det store, at forholdene var anderledes.
Outfittet var kort/kort naturligvis, men med start kl 8.45 i en diset dal, skulle der ret store mængder varmecreme til, for at holde sig klar og nogenlunde varm i startboksen allerede 20 min inden starten overhovedet gik. Jeg havde nummer 126 ud af 150, det betød, at jeg startede nærmest helt bagerst. Planen var at komme så langt frem som muligt på de første 6-7 km flade, og derefter finde mit eget pace på den første stigning.

Som starten gik, var det som altid hektisk de første par kilometer, men derefter var der gode muligheder for at avancere, hvis man turde bruge kræfter på det. Det var lidt som om vejret (det regnede jo stadig) og forholdene havde taget lidt af konkurrencestemningen. Jeg kom stille og roligt op til Erik, og kunne se Nissen og Bundgaard længere oppe.Jeg kørte et jævnt og stabilt pace op af stigningen, da jeg vidste at der var et meget stenet stykke, som krævede en hel del kræfter. Det var med at spare op til det. Som vi ramte stykket keglede folk rundt, særligt dem som havde siddet helt på grænsen op til. Erik og jeg kom fint udenom dem, bortset fra en enkelt gang, hvor en gut smed sin pedal ind i mit hjul, hvorefter han prøvede at slæbe både mig og cykel op af bakken.

Den efterfølgende nedkørsel havde vi kørt dagen før, og jeg havde virkelig godt fat i den. Men sådan havde de forankørende det tydeligvis ikke, det var snailpace hele vejen ned, og jeg blev nok også lidt knotten over det. Men sådan er det bare nogen gange. Lige efter nedkørslen gik det direkte op igen, jeg havde ikke kørt denne opkørsel, men jeg vidste, at den var blandt de to længste stigninger. Jeg fik lidt at drikke i starten, og var faktisk lidt uopmærksom, for kort efter har Erik og gruppen et lille hul til mig. Jeg vurderede at jeg må finde mit eget pace op ad stigningen, hvilket også gik rigtig godt.

Inden vi når toppen kommer Bundgård op og vi kører sammen med en nordmand og australier. Jeg føler mig lidt fanget i gruppen, når vi rammer de tekniske stykker, kan ikke rigtig udnytte det flow jeg har. Jeg presser på for at komme forrest, og det lykkedes også lige inden nedkørslen. Jeg rammer den rigtig godt og har virkelig god fart i cyklen, i bunden er der desværre endnu kø, men nu føler jeg endelig, at der sker noget. Kort tid efter ser jeg Nissen stå og tisse, han konstaterer, at han hverken har gear eller bremser. Da jeg følte, det gik rigtig godt lige her, fik han en kæk bemærkning med på vejen om, at han selvfølgelig ikke skulle bruge bremserne.

Med mudder på Garmin displayet havde jeg ingen idé om at hvor lang tid jeg havde kørt. Tørrer mudderet væk, og tænker kort inden, at jeg i hvert fald må have kørt over halvdelen. Uret står på 1.59, og med en forventet sluttid på 5 timer, var der pænt langt igen. Men jeg var optimistisk, for benene kørte bare af sted.

Den næste time forløber også fornuftigt, og gennem hele første halvdel af løbet fornemmer jeg, at det hele virkelig kører godt. Min krop er frisk, jeg holder hele tiden hovedet koldt, særligt når det går nedad. Her ved jeg, at det nok skal blive en rigtig god dag.
Jeg når knap nok at tænke tanken færdig før Thomas og jeg sammen med to andre kører forkert. Vi bliver ikke ledt ind på sporet fra en asfaltvej. Vi kører derimod helt i bunden til byen, før vi finder ud af, at vi er kørt forkert. Hver eneste celle i min krop raser og jeg er ved at eksplodere! Der er kun en vej, og det er TILBAGE! Op af stigningen igen og ind på sporet, vi tabte ca. 20-25 min og en hel del kræfter. En ting er dog helt sikkert! Jeg har ikke kørt 1100 km herned for at udgå, og jeg får heldigvis vendt mine aggressioner ud i pedalerne.

Succeskriteriet skiftede herfra til bare at komme igennem. Australieren som også var kørt forkert, virkede noget modløs. Men vi var enige om, at det var sjovt at give den gas nedad, så det blev motivationen derfra. Anden halvdel af løbet var faktisk lidt sløret for mig, det føltes som en endeløs skiften mellem at løbe med cyklen, rengøring af cyklen og engang imellem også cykle på den. Det med rengøringen fortjener lige en forklaring. En særlig leret sektion, hvor der skulle trækkes pakkede både forgaffel og bagstag til i en sådan grad, at begge hjul blokerede, mens jeg trak den. Et skridt tilbage for at få mudderet ud, så kunne man lige trække den 10 meter igen inden hjulene endnu engang blokerede. Det var jævnt deprimerende, men sektionen var heldigvis ikke så lang.

En anden grund til at sidste del virkede sløret, kan også have noget med at gøre, at jeg næsten ikke kunne se noget de sidste 30 km. Grus, skidt, mudder og jeg ved ikke hvad, sad godt snasket til i øjnene, og flere gange kunne man kun lige se lidt ud af det ene øje. Sidste feedzone var det også nødvendigt at stoppe op og få renset øjnene så godt man kunne og samtidigt få lidt frisk olie på kæden.

Placeringen som 69 var ikke ligefrem prangende, men når jeg tager tidstabet med i betragtningen, var det nu helt ok. Kriterierne for succes ændrede sig ikke kun i dagene op til, men også under løbet. Det følte jeg var nødvendigt for at kunne få en god oplevelse og et godt løb ud af det. Selvom de fleste nok kunne have været sådan en oplevelse foruden, så bliver det nok for mit eget vedkommende, et af de løb, hvor jeg tænker tilbage på at uanset hvor surt det er, og hvor langt bagud man er, så er der altid en motivation og tilfredsstillelse i at gennemføre. Så selv med en mindre tilfredsstillende placering, sidder man alligevel tilbage med en god fornemmelse, og nogle erfaringer som jeg kan bygge videre på.

Claus Crone fra teamet havde en særdeles god dag, og han bliver nr 29 i et meget stærkt felt.

Som en sidebemærkning skal det nævnes at Mads Bødkers tilstedeværelse var rigtig positiv. Han var organiseret og havde styr på de vigtige ting. Det gjorde, at der var lidt mere tid til at slappe af i dagene op til løbet. Derudover fik han organiseret vand i feedzonerne helt perfekt, jeg manglede i hvert fald ikke noget. Så alt i alt var jeg meget tilfreds med at Mads var til stede, det var uden tvivl en stor hjælp på en dag hvor udfordringerne var store nok.

Til sidst et stort tillykke til Annika, det var virkelig sejt, særligt under disse forhold, at tage den stribede trøje for anden gang i træk.

/Martin

DM i Marathon 2012

DM i Marathon 2012

Uden mad og drikke dur helten ikke!

Weekendens DM i marathon var udnævnt til at blive et hårdt ræs. Ugen op til DM stod på tunge ben, virkelig tunge ben. Blev lidt bekymret, da vi nærmede os weekenden. Men om lørdagen til rutetjek, var de langt mere medgørlige end de havde været tidligere på ugen. Så optimismen steg relativt hurtigt igen. :)

Jeg fik ikke den bedste start på startloopet, men det var som sagt et langt og hårdt ræs, så der var tid nok. De næste par runder gik noget bedre, fandt et rigtig godt tempo, hvor jeg ikke var på grænsen, men bare havde det rigtig godt. Fulgtes med Nissen det meste af tiden, som også ses på nedenstående video.

Men en mindre fornuftig væskestrategi koblet med et noget længere startloop tidsmæssigt end jeg havde regnet med, gjorde at jeg blev mere og mere tørstig, og under halvvejs på 3. omgang havde jeg ikke mere væske, og kunne på det tidspunkt suge væske fra en træstub, så tørstig var jeg.

BUM!

Så kom hammeren ret hårdt, jeg døde fuldstændig. :( Med flimmer for øjnene og konstant svimmelhed, kunne jeg kun lige komme ind efter 3. omgang. Virkelig bittert i kraft af at jeg faktisk havde virkelig gode ben og generelt godt flow i cyklen, uden at jeg sad på grænsen. Den gode følelse må jeg bare tage med mig til næste marathon løb, som foregår i Frankrig.

Derudover synes jeg faktisk ruten var virkelig fed og rigtig hård. Det er lige som det skal være til et marathon. Det hele bliver selvfølgelig også lidt sjovere, når man sidder på den letteste 29er raket med affjedring for og bag. 😀

Jeg har klippet lidt sammen fra de sidste par uger, herunder lidt fra turen til Bundesligaen og ellers lidt af DM løbet. Se videoklippet samt flere under video.

Ses på sporet =)

/Martin

Sejr i Dustcuppen

Sejr i Dustcuppen

Morten og jeg var taget nordpå for at køre 5. afdeling af Dustcuppen d. 30 juni 2012. Det var en relativ flad rute med lækkert flow og en del rødder, som gjorde det til en rigtig sjov oplevelse.

Vi kom fire af sted i front, Morten, Jonas, Jens Gorm og jeg. Gennem hele løbet lå vi mere eller mindre samlet. Jeg sørgede dog for at komme først ind på et vigtigt stykke singletrack til sidst, og holdt derfra godt med gas på, primært for at dem bagved ikke kunne overhale på det snævre spor. De sidst par hundrede meter var grus med spurt, og jeg fik skabt et fornuftigt hul ret hurtigt, men Jonas kom tættere og tættere på, dog nåede jeg lige sidste sving før ham, hvor mål lå stort set lige efter.

Morten kom efterfølgende ind et par sekunder efter Jonas, så det var uden tvivl et tæt og spændende opgør. Det var fedt med endnu en sejr i cuppen, og føler mig generelt bedre og bedre kørende for tiden.

Både Morten og jeg deltager i løbet i Næstved på søndag, som bliver endnu en formtester op til DM om et par uger.

/Martin

EM Marathon

Update fra EM marathon i juni 2012

Weekenden stod på et af sæsonens større løb, nemlig EM på marathon distancen. Værende mit første mesterskab uden for landets grænser, var der lagt op til at suge så meget erfaring som muligt. Vi ankom fredag aften efter en længere men hyggelig køretur med fam. Bachmann. Lørdagen blev brugt på at køre lidt af ruten, det blev kun til lige knap to timer, hvoraf vi kun kørte 30-40 min på sporet.

I modsætning til løbet i Singen startede man heldigvis ikke med en syg stigning fra start af. Det betød at der var gode muligheder for at hænge på fronten i lidt af starten. Vi startede kl 8.30, og vejret var helt perfekt, måske lige en anelse på den varme side med 20-22 grader, men jeg klagede nu ikke. Blev placeret omkring 40-50 i startfeltet, hvilket var helt fint. Som starten gik var der naturligvis masser af massen, og som vi ramte den første lille græsmark, knækkede den store gruppe stille og roligt. Jeg var desværre ikke kommet helt op, hvor jeg ville. Så jeg sad i anden gruppe efter 8-10 min.

Fik dog hurtigt et samarbejde med en håndfuld ryttere på mit eget niveau vurderede jeg, men på en græsmark med høj fart nedad, trak en lige ud foran, og jeg måtte ned at smage på græsset. Ikke fedt at styrte med 40 km/t, men jeg slap heldigvis bare med en ret øm røvballe 😀 Railen var derimod røget ud af sadlen, og jeg måtte kæmpe for at få den på igen. Det føltes som en evighed inden jeg endelig fik den på igen. Vurderer at jeg tabte ca 8-10 min. Men vi var først lige startet, så der var ikke andet for, end at komme op og videre så hurtigt som muligt.

Første halvdel af løbet blev dermed brugt på at hente folk, og de sidste 30-40 km fandt jeg efterhånden nogen at køre sammen med, herunder Erik S, som desværre var punkteret et par gange. Erik var dog noget skarpere end mig nedad, og kom derfor ind et par minutter før mig, vi blev placeret henholdsvis 51 og 52 ud af et startfelt på lige knap 100.

Løbet var præget af en del tekniske sektioner med en del sten, både på op- og nedkørslerne. Særligt ved 20-70 km lå alle højdemeterne sammen med de tekniske sektioner, det gjorde det både hårdt og udfordrende. Det var egentlig et virkelig fedt løb, med massere af udfordringer. Kan godt fornemme, at jeg lige skal vænne mig til distancen og de mange højdemeter. Men det bliver bedre og bedre for hver gang. :)
Nu venter der et par rolige dage, hvor jeg skal have afsluttet et par eksaminer, derefter er der velfortjent ferie. Næste store løb bliver DM i Vejle, hvilket jeg glæder rigtig meget til. Indtil da bliver der muligvis nogle motionsløb i form af Dustcup og lign.

Vi ses i skoven :)

/Martin

The missing link!

Vi drog mod Silkeborg lørdag eftermiddag, for at teste ruten til søndagens SRAM Liga løb. Sidste år blev der kørt DM på ruten, som i øvrigt var meget pløret, hvor jeg sprang snøren i min sko efter en rigtig fornuftig første omgang, så var det lidt op af bakke derfra.
Denne søndag blev dog kørt i rigtig godt vejr, og arrangørerne havde gjort lidt ekstra ud af ruten, som var spændende, og samtidigt havde lidt af det hele.

Vi stod klar på stregen… Kør! Sagde kommissæren, og vi satte af sted, faktisk ikke i vildt hæsblæsende tempo for en gangs skyld. Men efter 5 meter lå min kæde pludselig på jorden… Lidt underligt tænkte jeg, skiftede hverken gear eller trådte specielt hårdt. Fik hentet kæden igen, og hev hurtigt et halvt værksted frem fra baglommerne. Heldigvis var det selve linket som var gået i stykker, hvordan har jeg stadig ingen idé om. Men som jeg fik det samlet og gjort mig klar, var B-feltet lige sendt af sted, hvilket betød jeg var sat med ca 2 minutter i forhold til A-feltet… Jeg har følt mig bedre og bedre kørende den sidste tid, så humøret var helt klart til en god udfordring, og at give landets hurtigste ryttere et forspring på et par minutter, må så være den ultimative udfordring. 😀
Den første halve omgang var led, kunne nærmest mærke mælken på vej ud af porerne. Men de efterfølgende runder føltes mere jævne. Undervejs var det udfordrende at holde motivationen oppe, men som jeg hentede flere og flere ryttere, blev det lettere at holde sig kørende. Det blev til en 8. plads, hvilket var helt ok, taget starten i betragtning. Uden at have set noget som helst til fronten, kan jeg konstatere at resten af teamet har haft en rigtig god dag, Morten bliver 5´er og Thomas 4´er med kun en lille margen op til Benjamin, stærkt kørt!
For mit eget vedkommende er der dømt revanche i Varde :)

/Martin